
Nu svarer Stine Lykke fra "Bachelor" på graviditetsrygterne
- Jeg er begyndt at få nogle beskeder om, om jeg mon er gravid.
Sådan begynder Stine Lykke en række stories på sin Instagram-profil.
Her er formålet at give svar på tiltale angående de rygter, der går om Stine Lykkes privatliv og mulige graviditet.
På et billede, som "Bachelor"-deltageren - der blev afvist af Casper Berthelsen i datingprogrammets finale - har lagt op, hvor hun poserer sammen med sin kæreste, fotografen Oliver, er der nemlig en detalje, som har fået Stine Lykkes fans til at spekulere.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Stine Lykke stod tilbage som en af de sidste to kvinder, der datede Casper Berthelsen i det danske "Bachelor". Foto: Lotta Lemche/TV 2
I brystlommen på kærestens skjorte stikker der nemlig noget op, der ligner hvide dokumenter - eller som Stine Lykkes følgere gætter på: Scanningsbilleder.
Det rygte maner Stine Lykke dog lynhurtigt til jorden.
Kort efter delingen af fotoet fortæller realitydeltageren til kameraet, at hun ikke er gravid.
- Jeg ved, det er kærligt ment, men bare for at skære alle over en kam: Jeg er ikke gravid, siger Stine Lykke i en video.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Hun fortsætter:
- Det er ikke scanningsbilleder, der er i Olivers lomme. Skulle jeg komme dertil og have lyst til at dele med jer, så vil I vide det, understreger hun, men bløder så lidt op:
- Det er ikke skældud, men en lille kærlig besked fra mig til jer.
Stine Lykke offentliggjorde forholdet til sin fotografkæreste, Oliver, i juli, efter parret havde hemmeligholdt det grundet "Bachelor", der stadig kørte i tv.
I dag er Casper Berthelsen ikke længere sammen med Michaela.
Stine og Oliver har været kærester i fem måneder.


Michaela afslører rygte: Dater Casper en anden "Bachelor"-pige?
