Kendte31. august 2021

Tidligere TV 2-profil forsvarer Jens Gaardbo og Jes Dorph: Absurde påstande

Hvis man spørger Niels Brinch, så er det helt galt, at Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen skulle ryge på de MeToo-anklager, der dukkede op i forbindelse med en advokatundersøgelse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den tidligere TV 2-vært Niels Brinch giver for første gang sit besyv med i sagen om den eksterne advokatundersøgelse af sexisme og sexchikane, der både fik Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen ud af billedet.

Det kom frem i december, at 64-årige Jens Gaardbo stoppede, og i januar slap det ud, at 62-årige Jes Dorph-Petersen også var fortid på TV 2. Man må derfor sige, at Niels Brinch har haft god tid til at finde ud af, hvad han egentlig synes om det hele. Og det kommer her:

- Jeg har i mange år kendt såvel Jes Dorph-Petersen som Jens Gaardbo som gode venner og kolleger, starter Niels Brinch et Facebook-opslag ud med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bb-29157.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Foto: Gregers Overvad

- Det var derfor et chok, at de begge med få ugers varsel røg ud af TV 2. Begrundelserne var endnu mere chokerende. At fordi de begge angiveligt for omkring 20 år siden havde haft et kortvarigt forhold til en kvindelig journalist-praktikant på TV 2. Dertil nogle få, andre klager, fortsætter han.

Niels Brinch kalder den måde, TV 2 har håndteret sagen samt deres konklusion om, at hans to gode venner skulle tages af skærmen, for "absurd".

- En advarsel, en påtale eller anden sanktion, kunne jeg måske til nød forstå. Selvom det i lyset af sagernes substans, også efter min mening ville have været forkert, skriver han.

De tre herrer har kendt hinanden længe. Både Niels Brinch og Jens Gaardbo blev ansat på TV 2 i 1988, mens Jes Dorph-Petersen fik en kontrakt året efter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20190322_pg_jes_dorph_0347.jpg
 Foto: Peter Grosen

Jes og Jens sammen. (Foto: Peter Grosen)

Jes Dorph-Petersen blev fældet af to sager fra 00'erne.

I den ene sag gik den alvorlige klage på, at han skulle have presset sig til sex med en yngre medarbejder. I det andet tilfælde skulle han og en anden kollega havde lagt op til sex med en yngre kollega.

Jens Gaardbo gik selv, efter han var blevet forelagt, at han for år tilbage havde overtrådt TV 2's personalepolitik og udvist dårlig dømmekraft, da han besad posten som nyhedschef.

Sponsoreret indhold