14-årig pige død: Spiste en pizza og en dessert
En britisk familie blev ramt af en kæmpe tragedie, mens de besøgte den italienske hovedstad, Rom, i sidste uge.
Her har deres datter, som kun bliver beskrevet som Skyler, mistet sit liv, efter hun spiste en pizza og en dessert i torsdags.
Det skriver flere internationale medier herunder Daily Star om i dag.
Ifølge mediet spiste hun måltidet på familiens første dag i den italienske by, og måltidet gav hende en allergisk reaktion, som hedder anafylaktisk shock.
Det er ifølge sundhed.dk den sværeste form for allergisk reaktion, man kan få.
Ifølge mediet blev den unge pige hurtigt utilpas, og hendes vejrtrækning blev hurtige, og hendes puls steg.
Mediet beskriver, at hendes forældre gik i panik, og at de kontaktede personalet på "I love pizza kebab (jeg elsker pizza kebab, red.), som er et lokalt spisested.
Hurtigt kom der en ambulance og udførte livredende hjælp til pigen, men hendes liv stod ikke til at redde.
Pigen led ifølge mediet af peanutallergi, og det var angiveligt det, der endte med at tage hendes liv.
Det er endnu uvist, hvorvidt familien fik fortalt spisestedet om pigens allergi. Det er politiet ved at undersøge.
Forældrene er taget tilbage til England, mens pigens lig stadig befinder sig i Italien. Liget skal nu fragtes til England.