Nyheder29. marts 2022

290 dage senere: Christian Eriksen er tilbage i Parken!

Se billederne af Christian Eriksens comeback i Parken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220329-175507-l-5456x3640ma.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så skete det, vi alle har ventet på.

Christian Eriksen står atter i parken iført den rød-hvide landsholdstrøje 290 dage efter, at han faldt om med hjertestop på præcis samme bane.

At Christian Eriksen ikke er "Hr. Hvem som helst" på landsholdet, hersker der ingen tvivl om.

Kampen mod Serbien er den første udsolgte venskabskamp i 17 år.

https://imgix.seoghoer.dk/20220329-175612-l-3248x2168ma.jpg

Christian Eriksen med den forrige landstræner Åge Hareide, der også er til stede i parken (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Bærer anførerbindet

Eriksen er netop gået først ud af spillertunnelen på nationalstadionet.

Det er ikke normalt, da Simon Kjær er anfører og Kasper Schmeichel er andet valg til anførerbindet, når Kjær er fraværende, som det er tilfældet i dag.

Men i dagens anledning har den blonde målmand valgt at lade armbindet gå videre til Eriksen.

- Det er fantastisk at have Christian tilbage. Vi har savnet ham. Ikke kun på banen, hvor vi alle kunne se, hvad han bragte i anden halvleg mod Holland, men også uden for banen.

- Inden jeg tænkte over det, kom Kasper Schmeichel til mig og bad om det, sagde landstræner Kasper Hjulmand i går om beslutning.

https://imgix.seoghoer.dk/20220329-172110-l-6000x4000ma.jpg

Tilskuerne byder Eriksen velkommen tilbage (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Bliver endnu vildere i Parken

Christian Eriksen fik allerede lørdag comeback for landsholdet, da han blev skiftet ind i anden halvleg mod Holland.

Her fuldendte han selv eventyret om sin tilbagekomst på landsholdet, da han efter to minutter på banen scorede et mål.

Det var dog på udebane og derfor kan kampen mod Serbien blive endnu mere speciel for danskeren, når han møder den fyldte Parken.

- Jeg tror ikke, at man kan forberede sig på følelserne. Velkomsten i Holland var meget stor, og jeg tror, at det bliver endnu vildere her, for det var her, det skete.

- Derefter er alting forhåbentlig tilbage til normalen, og folk vil have et nyt minde, sagde Eriksen på mandagens pressemøde.

Sponsoreret indhold