Nyheder23. november 2021

46 personer dræbt i tragisk busulykke: Familier brændt levende

12 børn døde og kun syv passagerer overlevede ulykken
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En frygtelig busulykke har sendt rystelser gennem Bulgarian, hvor 46 ud af 53 passagerer mistede livet.

I løbet af tirsdag er der kommet flere gruopvækkende detaljer frem om ulykken. Blandt andet at familier var fanget i bussen og blev blev brændt levende.

Det skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bulgarien.jpg
 Foto: Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix

Kun syv personer overlevede den forfærdelige busulykke, der skete tirsdag morgen i Bulgarien. 12 børn er blandt ofrene. Foto: Valentina Petrova/AP/Ritzau Scanpix

Tidligt tirsdag morgen ramte bussen et autoværn, der slog chaufføren ihjel. Bussen brød i brand og uden chaufføren, kunne passagererne ikke åbne dørene og flygte.

12 børn er blandt de dræbte, i hvad der er Europas dødeligste trafikulykke de sidste 10 år.

Kun en familie på syv personer overlevede ulykken ved at hoppe ud af vinduet på bussen.

Passagererne på bussen var primært nordmakedonske turister, der var på vej hjem fra en rejse til Tyrkiet.

De fleste passagerer var mellem 20 og 30 år.

Indenrigsminister i Bulgarien, Boyko Raskhkov, er i chok over ulykken og fortæller, at det er det værste, han nogensinde har set.

- Det er frygteligt. De mennesker, der var med i bussen, er blevet til kul, siger han.

Den forulykkede bus var én blandt fire busser. Myndighederne i landet undersøger nu, hvordan ulykken kunne ske.

Den nordmakedonske premierminister Zoran Zaev har talt med en af de overlevende fra ulykken.

- Han forklarede, at folk sov i bussen, da de hørte en eksplosion. De lykkedes med at smadre et vindue og redde få menneskker. Resten klarede den ikke, siger han.

Sponsoreret indhold