De gik fra hinanden: Årets danske skilte
Det nye år startede med lidt af en bombe i kendisland: I januar meddelte 35-årige Burhan G og 44-årige Sarah Zobel, at de efter seks år sammen gik hver til sit.
– Det er med sorg i hjertet at meddele jer, at vi (Sarah og jeg) går hver til sit. Som mange ved, er det en forfærdelig beslutning at skulle træffe. Både for os og ift. børn. Vi har fået dejlige Dallas, som vi elsker over alt og altid vil være fælles om. Vi håber på ro og forståelse, skrev parret i en fælles meddelelse på Facebook.
Siden er hverken sangeren eller jetsetteren blevet kædet sammen med en ny kærlighed.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sarah Zobel og Burhan G. (Foto: Mikael Rieck)
James Sampson og Evy
Den tidligere ”Stjerne for en aften”-vinder flyttede i foråret fra sin kone Evy.
– Forhold udvikler sig på forskellige måder, og vi har så valgt ikke længere at bo sammen, fortalte 48-årige Sampson dengang til SE og HØR.
Parret havde tidligere ellers løftet dynen for, at de var til tantrasex og swingerklubber.
– Vi har dyrket tantra i to år, og personligt har jeg meget svært ved at forestille mig at gå tilbage, lød det fra fru Sampson til Ekstra Bladet i 2011.
Nu er tantraen og tosomheden så lagt på hylden under hver sit tag.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Evy og James Sampson. (Foto: Claus Poulsen)
Dan Jørgensen og Laura Bach
I april kom det frem, at den 43-årige politiker og den 39-årige skuespiller efter tre år ikke længere flettede fingre.
– Ja, jeg kan bekræfte, at Laura Bach og Dan Jørgensen ikke længere er et par. Det er et par måneder siden, de valgte at stoppe deres forhold, fortalte Laura Bachs manager Sten Hassing Jørgensen dengang til ugebladet Tæt På.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Laura Bach og Dan Jørgensen. (Foto: Thomas Laursen)
Johannes Nymark og Jonas Løvik
Efter bruddet med Silas Holst fandt den 32-årige skuespiller Johannes Nymark og sanger hurtigt en ny flamme.
I januar stod han frem på den røde løber med norske Jonas Løvik. Lykken varede dog ikke længe, for mindre end et halvt år senere meddelte Nymark, at forholdet var et overstået kapitel.
Det var således det 2. forhold, som sluttede på syv måneder. Nymark danner i dag par med Jeppe Christoffersen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jonas Løvik og Johannes Nymark. (Foto: Dan Mariegaard)
Daniel Svensson og Julie Bødker
Den tidligere håndboldspiller og ”Vild med dans”-stjerne fortalte i sommer til SE og HØR, at han efter otte år ikke længere dannede par med kæresten Julie Bødker.
De havde ellers sammen kæmpet sig gennem to kræftforløb, men det var også det, der i sidste ende kostede dem forholdet.
– Når man er i sådan et sygdomsforløb, så er det to forskellige forløb, selv om vi er sammen. Jeg har min sygdom at slås med, og hun slås som pårørende, og det er ikke sikkert, man kommer ud af det på helt samme måde, som man gik ind i det, forklarede 36-årige Svensson dengang til SE og HØR.
Daniel Svensson danner i dag par med Pernille Juul.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Julie Bødker og Daniel Svensson. (Foto: Thomas Laursen)
Sarah Louise Christiansen
I oktober fortalte en glædestrålende Sarah Louise Christiansen, 36, at hun efter halvandet år som single havde en ny mand i sit liv.
Den lyserøde sky forvandlede sig dog hurtigt til en grå én, for måneden efter fortalte hun, at manden havde vist sig at være en stor løgner.
– Manden havde mere eller mindre løjet om alt. Lige fra hvor han boede, hvordan hans familie boede, han havde også løjet om sin alder, sit arbejde og mange andre ting, fortalte bloggeren og den tidligere ”Forsidefruer”-stjerne på sin blog.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sarah Louise Christiansen. (Foto: Dan Mariegaard)
Nicklas Bendtner og Natasja Madsen og Reanin Johannink
Der var i den grad udskiftning på 30-årige Nicklas Bendtners private grønsvær.
I februar stod det klart, at han ikke længere var sammen med den ti år yngre model Natasja Madsen, som han havde dannet par med siden april året før.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Natasja Madsen. (Foto: Facebook)
Senere afslørede den smukke model, at angriberen havde svært ved at holde sig fra andre piger.
– Jeg fandt ud af (efter vi var gået fra hinanden), at han havde været sammen med ikke bare én, men en hel by fuld af betagede piger, skrev hun på sin Instagram Story i sommer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nicklas og Reanin Johannink. (Foto: Thomas Laursen)
Bendtner og Medinas vilde kærlighedsliv: Scorekonge og scoredronning
Det blev også til en kort sommerflirt med den gamle flamme Reanin Johannink, som dog hurtigt røg ud til fordel for den nuværende kæreste Philine Roepstorff.
Sarah Mahfoud og Patrick Frantzen
– Det fungerede bare ikke. Gnisten manglede bare, og vi ville nogle forskellige ting, og så er det bedre at gå hver til sit, fortalte den 29-årige boksebabe til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sarah Mahfoud og Patrick Frantzen. (Foto: Dan Mariegaard)
Sarah Mahfoud vil have kæmpe børneflok
Pusle Helmuth og Søren Venderby
Efter hele 23 år, heraf 14 år som mand og kone, kom det i september frem, at den tidligere barnestjerne, 56-årige Pusle Helmuth, skulle skilles fra ægtemanden Søren Venderby.
– Det er altid sørgeligt, når man vælger at gå fra hinanden. Man indgår et ægteskab i den overbevisning, at det er for evigt. Det er moderne at sige, at man vokser fra hinanden, men man udvikler sig jo også forskelligt. Vi skilles som bedste venner, og der er ikke andre parter involveret, fortalte Pusle Helmuth til Her&Nu.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Pusle Helmuth og Søren Venderby. (Foto: Claus Poulsen)
Sara Maria Franch-Mærkedahl og Morten Heiberg
De forelskede smil stivnede som kagemousse for den 38-årige TV-vært og den ti år ældre dessertkok Morten.
– Det er ikke nemt, men en realitet. Morten og jeg har for noget tid siden besluttet, at vi ikke skal være kærester mere. Tak for dig – du er lavet af noget helt særligt, skrev hun på sin Instagram-profil.
Parret havde været sammen siden december 2015. Franch-Mærkedahl fletter nu fingre med arkitekten Mikkel Westfall.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sara Maria Franch-Mærkedahl og Morten Heiberg. (Foto: Dan Mariegaard)
”Vild med dans” koster ægteskaber: Til gulvet os skiller
Alexandre Willaume og Henriette Willaume Fobian
Efter 22 år meddelte skuespilleren, der er kendt fra serier som ”Rita” og ”Gidseltagningen”, at han skulle skilles.
– Henriette og jeg har valgt at gå fra hinanden efter 22 år. Det er selvfølgelig ikke let, men vi skilles som venner og med en stor respekt og kærlighed for det, vi har haft, og det faktum, at vi har to skønne drenge, vi har skabt og vil gøre alt for, skrev den 45-årige skuespiller på sin Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Alexandre Willaume og Henriette Willaume Fobian. (Foto: Mikael Rieck)
I september stod Willaume frem med sin nye kæreste, den fem år yngre Lillie Østergaard.
Didde Skjelmose og Sonny Bendiksen
Linse Kesslers gode veninde Didde, 43, nåede at være forlovet i ni måneder, men brød i sommerforlovelsen.
Brygge-pigen fortalte til SE og HØR, at det var hende, der tog beslutningen.
– Det var mig, der sagde ”nu gør vi det her”, men det er en beslutning, vi er enige om.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Didde. (Foto: Dan Mariegaard)
Mette Walsted Vestergaard og Flemming Platz
Forårsforelskelsen ebbede hurtigt ud for den 45-årige TV-vært og hendes tidligere DR-kollega.
I april bekræftede hun den nye mand i sit liv, men allerede i august bekendtgjorde hun over for ugebladet Her&Nu, at forholdet var et overstået kapitel.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mette Walsted. (Foto: Mikael Rieck)
Mette Walsted Vestergaard kom styrket gennem skilsmisse
[node:advert-in-body_4]
Michèle Bellaiche og Kent Danielsen
I august bekræftede den 46-årige TV-veteran, at hun var blevet single.
Hun nåede at danne par med Kent Danielsen i syv måneder.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Michèle Bellaiche. (Foto: Peter Grosen)
Michael Falch og Anita Olsen
I november afslørede den 62-årige sanger, at det efter ti års forhold til Anita Olsen var forbi.
– Anita og jeg har efter ti gode år sammen besluttet at fortsætte hver for sig. Vi blev efterhånden mere og mere kammerater og dermed mindre og mindre kærester, forklarede Michael Falch til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anita Olsen og Michael Falch. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Andreas Bo Pedersen
Et halvt år nåede den 51-årige skuespiller og komiker at danne par med en enlig mor, før forholdet løb ud i sandet.
– Det, som altid har været problemet, når jeg har haft kærester, er, at når de møder mig, er det meget sjovt og eksotisk, fortalte han til SE og HØR i foråret om sine kærlighedskvaler.
– Men jeg kan også godt forstå dem, når vi har været kærester i to, tre eller 13 år, og jeg så siger: ”Nu er klokken seks, og nu kører jeg igen” og ”Jeg ved godt, at din bedste veninde fylder 30 i overmorgen – 40 eller 50 bliver det så nu – men jeg kan stadig væk ikke komme med, fordi jeg har et engagement i Cirkusrevyen, og der siger man altså ja til fire måneder, og jeg kan ikke bare tage fri”, tilføjede han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Andreas Bo. (Foto: Dan Mariegaard)
De gik også fra hinanden
Irina Olsen og Faustix
Jackie Navarro og Niels Borger Rasmussen
Ditte Haue og Simon Degn
Thomas Ernst og Kimmie Nørby
David Andersen og Marco Bygmann
Fie Laursen og Frederik Valeur
Asta Björk og Magnus Jahn
Frederik Nonnemann og Jonas Kajberg
Claus Christiansen og Anja Maria Juel Christiansen