Nyheder5. januar 2016

'Årgang 0'-Emma knæskadet – lillebror har fået Asperger

Det har været et hårdt år for 'Årgang 0'-Emma og hendes familie fra Tarm. Emma måtte droppe efterskolen på grund af en grim knæskade, og lillebror Simon har fået konstateret Asperger

’Årgang 0’-Emmas familie: Derfor stopper vi

I aften begynder en ny sæson ’Årgang 0’, men det populære program må undvære én af hovedpersonerne:

Emma og hendes familie fra Tarm har nemlig besluttet, at kameraerne ikke skal følge dem, og derfor får danskerne desværre ikke set meget til den vellidte familie fra Vestjylland.

Og det er der flere grunde til. År 2015 har nemlig ikke været et let år for familien, der tæller Emma, lillebror Simon, lillebror Mikkel og forældrene Lene pog Poul-Erik.

Det fortæller familien, der medvirker kort i sæsonens første afsnit, der sendes i aften kl. 20.00 på TV 2.

https://imgix.seoghoer.dk/161844.jpg
 Foto: TV 2

Emma medvirker ikke i denne sæson af 'Årgang 0'. Det har nemlig været et hårdt år for hende og resten af familien. Se endnu flere billeder øverst i artiklen. Foto: TV 2

Emma fortæller blandt andet, at hun på grund af en grim knæskade har haft et svært år.

- Jeg har haft rigtig mange smerter de sidste halvandet-to år, og det har gjort, at jeg ikke kunne spille fodbold og ikke kunne komme på efterskole, fordi jeg har ondt i det hele tiden, siger Emma i aftenens afsnit, hvor Poul-Erik tilføjer, at skaden påvirkede Emma meget – både fysisk og psykisk.

- Det gav et knæk, for det havde hun godt nok set frem til. Så alt overskud var væk.

Det er dog ikke kun Emmas knæskade, der har fyldt meget i familien. Også Emmas bror Simon – der er den mellemste i børneflokken – har haft et hårdt år, fortæller mor Lene i aftenens program.

- Simon har haft det rigtig svært og har tumlet med nogle andre problemer. Han er blevet udredt på sygehuset i Herning og har fået en Asperger-diagnose, som er en form for autisme, siger Lene i programmet, inden Poul-Erik tilføjer:

- Det her er noget, han skal leve med, og det kan man sagtens, hvis man får nogle værktøjer.

Det hårde år har altså fået familien til at holde pause fra ’Årgang 0’. I de nye programmer, der vises de følgende tirsdage, får vi dog et gensyn med både Christian, Rachel og Stephanie. Du kan se billeder fra programmet i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold