Årgang 0-Emmas svære år: Var ikke i skole i en måned
’Årgang 0’-Emmas familie: Derfor stopper vi
Tirsdag aften blændede TV 2 op for en ny sæson Årgang 0 - og det var tydeligt at se, at der er sket meget hos Stephanie, Rachel, Christian og Emma. De er alle blevet 14 år, og nye udfordringer banker på.
Specielt for Emma fra Tarm har 2014 været et hårdt år. Den unge pige havde det nemlig ikke godt, efter at hun skiftede skole.
Faktisk havde Emma det så skidt, at hun ikke var i skole i sammenlagt en måned.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Årgang 0 vender tilbage
- Jeg har haft det… ikke så godt, sagde Emma blandt andet i tirsdagens program, hvor mor Lene uddybede:
- Det sidste halve år har været lidt hårdt for Emma. Hun har det svært med skoleskiftet. Hun har haft en lang periode, hvor hun har døjet med hovedpine og svimmelhed og har været rigtig træt. Pludselig havde vi en pige, der lå inde i sin seng med gardinerne trukket ned, sagde mor Lene blandt andet i programmet og tilføjede, at Emma ikke engang havde lyst til at høre musik.
- Og når Emma ikke gider høre musik, så har hun det virkelig dårligt.
LÆS OGSÅ: Årgang 0-børnene: Det kan godt være pisseirriterende
- Det gjorde faktisk, at hun i ca. en måned sammenlagt ikke var i skole, tilføjede mor Lene tirsdag aften.
Det var blandt andet skoleskiftet, der gjorde det svært for Emma.
- Jeg ville jo ikke en ny klasse, og i starten synes jeg, at det var rigtig skidt, og så blev det rigtig godt, og nu synes jeg ikke, det går så godt mere, sagde Emma, som især var ked af, at sammenholdet i klassen ikke var der, og at kammeraterne ofte talte grimt om og til hinanden.
Men det var ikke kun skift af skole, der gjorde 2014 til et hårdt år for den vestjyske pige. Også hendes høje krav til sig selv gav problemer. For Emma vil det hele, og det kan stresse hende, som far Poul Erik udtrykte det tirsdag aften.
Mor Lene uddybede:
- Hun stillede for høje krav til sig selv, lektierne skulle være i orden, og der skulle være orden på værelset. Når hele ens liv skal være perfekt, så er det meget arbejde, sagde mor Lene i tirsdagens Årgang 0.
Andet program sendes om en uge.
Du kan se billeder fra Årgang 0 her: