Nyheder1. januar 2018

"Årgang 0"-far ramt af kronisk sygdom

Stephanie van der Watts far, Christian, har fået konstateret en kronisk nervebetændelse i lyskeområdet. Smerterne holdes nede med morfin
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/52bd19ca-6aaf-4299-9b4a-658b14ed695e.jpg
 Foto: Camilla Hay/TV2

"Årgang 0"-Stephanies far, Christian van der Watt, har fået konstateret en kronisk nervebetændelse i lyskeområdet.

Smerterne kan kun holdes nede med stærke morfinpiller.

Det skriver TV2.

De fysiske smerter gør, at Christian van der Watt ikke længere kan være den far, som han gerne vil være.

- Jeg ved godt, at jeg aldrig kommer til at vinde prisen som årets far (...). Men at man lige pludselig ikke er i stand til at være den mand og den far, som man gerne vil være, på grund af medikamenter og på grund af smerter, det er det hårdeste, jeg har prøvet. Det gør det ekstra hårdt, at man så ikke føler, man giver igen til alt det gode, de giver mig. Jeg må jo bare håbe på, at det bliver bedre på et tidspunkt, fortæller Christian til TV2.

For Stephanie var det hårdt at se, når hendes far havde det hårdt. Specielt i foråret stod det slemt til, fordi han fik noget medicin, der gjorde ham dårlig, så han kastede op i længere tid af gangen.

Det er heldigvis blevet bedre, efter Christian kom på et andet morfinpræparat.

- Han er mere frisk nu og er begyndt at være mere aktiv igen. Selvfølgelig kan han have en dag, hvor han har det rigtig skidt og ligger i sengen. Men han er mere oppe nu, og det er også ham, der står og laver mad, hvor det indtil for nylig var Ditte (hans kæreste og samlever, red.), der gjorde det, fortæller Stephanie til TV2.

"Årgang 0" slutter om to sæsoner

Kort før nytår kom det frem, at vi kun får otte afsnit mere af det populære dokumentarprogram.

To sæsoner er nemlig alt, hvad der er tilbage af "Årgang 0".

Så er Christian, Rachel og Stephanie nemlig fyldt 18 år, og så er det forbi med den populære dokumentarserie. I hvert fald i den form, som vi kender den.

Det skrev TV2 i sidste uge. Det var seriens tilrettelægger Anne Hjort, der i et interview fortæller, at det populære TV-program kommer til at slutte.

- Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at "Årgang 0"-serien, som vi kender den, kommer til at slutte, når de unge er fyldt 18 år, lød det fra Anne Hjort til TV2.

Du kan se flere billeder af Stephanie i galleriet herunder

Stephanie fra "Årgang 0"

Sponsoreret indhold