Nyheder12. april 2018

Abdel Aziz Mahmoud mødte kæresten på homosex-app

TV-værten Abdel Aziz Mahmoud har fundet lykken med den fire år ældre Andreas Gylling Æbelø
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20161214-dr_aaret_der_gik-tsl-0004.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

For to år siden sprang den 34-årige TV-vært Abdel Aziz Mahmoud ud som homoseksuel på landsdækkende TV, og netop nu er han aktuel i TV-programmet "Helvedes homo - en muslim springer ud" på DR2.

Da han sprang ud, fortalte han samtidig, at han havde fundet kærligheden i den fire år ældre Andreas Gylling Æbelø, der er direktør i AIDS-fondet. Nu afslører TV-værten så, hvordan han mødte sin kæreste.

- Vi cyklede forbi hinanden, mens vi kom kørende i hver sin retning. Så fik vi øjenkontakt og kigggede lidt på hinanden, fortæller Abdels kæreste Andreas i et interview i denne uges BILLED-BLADET.

Det var dog først på app'en Grindr, der er en dating-app for homoseksuelle mænd, at tingene tog fart.

- Senere fandt vi tilfældigt hinanden på dating-app'en Grindr. Da billedet af Andreas poppede op, tænkte jeg, at det var ham på cyklen, og så kontaktede jeg ham. Vi skrev sammen i lang tid, før vi tog på en date, som jeg arrangerede, og resten er historie, som man siger!, fortæller Abdele Aziz Mahmoud til BILLED-BLADET.

Abdel Aziz Mahmoud sprang ud som homoseksuel tilbage i 2016.

Familien, vennerne og kollegaerne vidste godt, at den sympatiske TV-vært med arabiske rødder var til mænd.

Men som forbillede for mange danskere med muslimsk baggrund og som en stemme i integrationsdebatten, var det vigtigt for Abdel Aziz også at tale om sin seksualitet i offentligheden.

- Jeg har ikke kun gjort det for selv at blive sat fri. Jeg har gjort det for at rykke nogle mennesker. Dem, der selv lever i skjul, og dem, der synes, det er unaturligt at være homoseksuel, sagde den tidligere "Aftenshowet"-vært dengang til SE og HØR.

- Hvis man aldrig har hørt om homoseksuelle muslimer, tror man, at éns søn er den eneste i verden, uddyber han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Han sagde også, at hvis en fra TV står frem og er åben omkring sin seksualitet, så bliver det nemmere at acceptere.

Selvom Abdel var blevet advaret mod at springe ud offentligt, så blev han bombarderet med søde beskeder.

– Jeg frygtede det værste og tænkte, at det kunne gå begge veje, og så gik det over al forventning, sagde han dengang.

Sponsoreret indhold