Adam Duvå: Det bliver vildt og råt
Velkommen til "Fristet". Hvis du slår denne søde kalv ihjel, vinder dit hold penge!
Det vanvittige valg fik de ti unge deltagere, da de tjekkede ind i den thailandske luksusvilla, der danner ramme om den nye omgang af det grænseoverskridende realityshow.
Læs også: Fetterlein og Oddset-Janni med i "Fristet"
Og denne gang bliver det vildere end vildest. Det lover TV3-showets vært Adam Duvå Hall, som SE og HØRs udsendte møder i tropevarmen i Thailand mellem tv-optagelserne.
- Det var råt, afslører Adam om den første udfordring, hvor deltagerne blev presset til det yderste, da de skulle vælge, om de ville dræbe den lille kalv.
Og deltagerne tog udfordringen op. En boltpistol blev udleveret - og kalven faldt død om.
- Det var et pletskud. Men det var en "ud af kroppen-oplevelse" at overvære. Jeg ved ikke, om jeg fik det dårligt, men jeg skulle lige begribe det, afslører værten.
Læs også: Oddsett-Janni: På skideren
- Vi trykker på flere knapper i denne sæson, og vi trykker hårdere. Vi kommer til at se mange psykologisk hårde fristelser, siger programmets producer Stine Stahr.
Læs også: Adam Duvå: Se min kærestes mave
Selvom det burde skræmme de fleste realitys-stjerner fra vid og sans, tager de to hold det ganske roligt.
- Vi har allerede været mere igennem nu, end de var i hele første sæson. Det er fuldstændig vanvittigt, fortæller Ida, der har meldt sig til at få prøvet sine grænser af.
At udfordringerne er i en hel anden liga i år, er helt med vilje.
- Det kunne godt blive hårdere og vildere. Men jeg er overrasket over, hvor langt deltagerne er villige til at gå, indrømmer den ellers så cool Adam Duvå Hall.