Nyheder7. november 2018

Adam Price laver ny Netflix-serie

Adam Price skal lave ny serie for amerikanske Netflix. Serien skal indspilles i Norge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/herrens-veje-adam-price.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Adam Price er en driftig herre.

Udover at være medejer af flere restauranter, lave tv, så er han også en af landets mest benyttede serieforfatter.

Nu skal den 51-årige Adam skrive en serie for amerikanske Netflix, og multitalentet glæder sig til at vise serien, der hedder "Ragnarok". Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

- Vi tror på, at Norden har sin egen stemme, når det kommer til historiefortælling, og det vil vi gerne være med til at vise med denne stort anlagte serie, siger Adam Price i en pressemeddelelse, der er udsendt af Netflix.

Serien kommer til at foregå i Norge, og temaet kommer til at handle om klimaforandringerne, som kloden oplever i disse år.

- Serien tager sit udgangspunkt i en problemstilling, som ikke kun mennesker i Norden, men over hele verden, i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til. Nemlig vores klima, som gennem de senere år har været under voldsom forandring, lyder det fra Adam Price i pressemeddelsen.

Adam Price tidligere skrevet serier for Danmarks Radio, hvor de mest kendte er "Borgen", "Taxa" og "Herrens veje".

Sponsoreret indhold