Nyheder21. oktober 2011

Adam Price stopper

Den kendte gryde-jonglør kaster kokkehuerne i ringen. Læs her hvorfor
Adam Price stopper efter 19 år
Adam Price stopper efter 19 år
 Foto: All Over

Han har været i den syvende madhimmel mange gange. Han er blevet lovet tæsk af vrede restauratører, han har tygget sig gennem uspiselige bøffer, og han har fået serveret sovs, der både lugtede og smagte af våd hund.
Men nu er det slut.

Læs også: Adam Price: Skind og ben
Efter 19 år som madanmelder på dagbladet Politiken opgiver Adam Price tjansen.
Den ene af DRs populære brødrene Price har valgt at stoppe, selv om han elsker at uddele kokkehuer til såvel dyre gourmet-restauranter som ydmyge spisesteder.

Årsagen er, at Adam sammen med sin bror James selv åbner en restaurant. Til december slår de dørene op, og det ville ikke være fair, hvis han rendte rundt og gav konkurrenterne karakter.

Læs også: Brdr. Price spurgte kæresterne om lov
- Det bliver specielt at blive anmeldt inden for et felt, man selv har siddet og bedømt. Men det er en drengedrøm at åbne restauranten, så det tager vi med, siger Adam Price i et stort interview i Politiken i dag.


Sponsoreret indhold