Nyheder10. august 2016

Ærlig Tommy Kenter: Tømmermændene er for slemme

Tommy Kenter vil ikke længere betale flere dages tømmermænd for en god brandert. Derfor har han skåret gevaldigt ned på alkoholforbruget.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tommy_kenter_til_knaek_cancer.jpg
 Foto: Aller Media

Der er røget en del promiller indenbors for 66-årige Tommy Kenter i årenes løb.

Flere gange har den danske befolkning endda kunne følge med i skuespillerens udskejelser, når sjusserne var blevet mange.

Noget har dog ændret sig med tiden for skuespilsveteranen, der fik sin debut som 11-årig. Han kan nemlig ikke længere håndtere tømmermændene.

- Omkostningerne er blevet for store, siger han til Ekstra Bladet og uddyber:

- Jeg gider ikke betale den regning, der kommer bagefter i form af psykiske nedture.

Han forklarer, at han efter en god brandert kan være deprimeret flere dage efter, når hans tømmermænd er rigtig slemme. Derfår har han skåret ned, så han kun bliver rigtig fuld et par gange om året.

Alderen kan også have sit at sige for Tommy Kenter.

- Jo ældre man bliver, des mere åndssvag tager man sig ud i beruset tilstand, siger han til avisen.

Ud over sine skuespilspræstationer er Tommy Kenter også kendt for at kunne lide både øl og damer - yngre damer.

I en periode var han således kærester med sundshedsguruen Ninka-Bernadette Mauritson, der i folkemunde blev kendt som "Kernesunde Ninka".

Aldersforskellen mellem de to lå på 22 år, men de virkede begge glade. Lige indtil de ikke var det mere.

- Vi havde meget forskellige mål her i tilværelsen. Jeg kunne ikke rigtig følge hende i den kompromisløse dedikation til den kernesunde livsstil, siger Kenter om, hvorfor parret brød for godt halvandet år siden.

Siden bruddet har Tommy Kenter såmænd været single, hvilket ærgrer kvindebedåreren, der faktisk aldrig har været gift.

Han fik datteren Sarah med Ann-Mari Max Hansen, og datteren har givet ham to børnebørn, der i dag er 14 og fire år.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_40.png

Sponsoreret indhold