Afsløret: ’Danmarks næste Topmodel’ bliver også for drenge
Næste sæson af Kanal 4s populære 'Danmarks næste Topmodel' bliver ganske anderledes end de tidligere sæsoner. I den nye sæson bliver det nemlig også muligt for drenge at kæmpe om den eftertragtede titel som Danmarks næste topmodel.
Programmet leder således lige nu efter både piger og drenge til at medvirke i næste sæson.
- Vi tror på, at vi ved at åbne konkurrencen for drenge kan tilføje en ny dimension til programmet. Vi har haft fem fantastiske sæsoner med 'Danmarks næste Topmodel' for piger, men nu er tiden inde til at prøve noget nyt. Ved at have begge køn med i konkurrencen får programmet en helt ny dynamik og nerve, det åbner for mange nye opgaver og udfordringer i konkurrencen, og det forventer vi os rigtig meget af, siger programdirektør Maiken Wexø til SE og HØR og tilføjer, at drengene kommer til at konkurrere på lige vilkår med pigerne.
LÆS OGSÅ: Her bryder Topmodel-deltager sammen: Skal klippes korthåret
Så har du altid drømt om at blive model? Og har du, hvad der skal til for at gå hele vejen?
Ja, så er det måske en idé at melde dig til næste sæson af 'Danmarks næste Topmodel'.
LÆS OGSÅ: Sarah er Danmarks næste topmodel
'Danmarks næste Topmodels' skriver på sin hjemmeside, at "Modebranchen efterspørger mange forskellige typer, men det er vigtigt, at du:
- Er fyldt 16 år.
- Er 172 cm høj (piger) og 180 cm høj (drenge)"
LÆS OGSÅ: Uffe Buchard til model: Jeg får stripper-associationer
Hvis du mener, at du har, hvad der skal for at blive den næste Heidi Klum eller Nina Agdal (eller Oliver Bjerrehuus), kan du tilmelde dig her.