Nyheder23. oktober 2015

Aftenens ”Vild med dans” bliver speciel, fordi…

I aften går ”Vild med dans” ind i kampen mod kræft i forbindelse med Knæk Cancer. I den forbindelse bliver aftenens dansefest anderledes – blandt andet kommer der hele tre nye dansepar på gulvet i den gode sags tjeneste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kjolerne_rigtig.jpg
 Claus Poulsen

I aften skydes endnu en ”Vild med dans”-fest i gang, men denne aften bliver noget mere rørende. På gulvet får vi nemlig tre helt almindelige danskere – Trine, Pernille og Torben – at se.

De tre har dét til fælles, at de alle har haft kræft hele tæt inde på livet. I aften vil de så – sammen med resten af ”Vild med dans” – sætte fokus på den frygtede sygdom.

Trine, Pernille og Torben vil således danse alt fra cha-cha-cha til rumba og jive, og danskerne hjemme i stuen kan undervejs stemme på de tre ”nydansere” ved at sende SMS’er – og for hver SMS støtter ”Vild med dans” Kræftens Bekæmpelse og dermed kampen mod kræft.

Trine Dyring, 37, skal i aften danse med René Christensen. De skal danse jive til Shaka Loveless ”I nat er vi ladt” – privat har Trine en femårig søn, der har en kræftsvulst i hjernen.

Torben Skinbjerg, 43, skal danse med Claudia Rex, og sammen skal han give den gas til en cha-cha-cha danset til Barbara Molekos ”Tag min hånd”. Torben har selv overlevet ikke bare én, men hele to kræftsygdomme.

Den sidste ”nydanser” denne specielle aften er Pernille Gulløv, 40. Hun mistede i januar sin mand, der døde af kræft i bugspytkirtlen. I aften skal hun danse med Silas Holst i en rumba til Gregersens ”I et forsvar”.

Gennem hele fredagens ”Vild med dans” vil det være muligt at støtte kampen mod kræft – og samtidigt være med i konkurrencen om gode præmier. Man kan blandt andet vinde Sarah Grünewalds kjole ved at sende ”Gevinst” til 1234. Vinderen udtrækkes dog først lørdag formiddag.

Sponsoreret indhold