Nyheder1. december 2021

Aktivitetsstativ fra populært børnemærke tilbagekaldes

Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalder nu et aktivitetsstativ fra Sebra Interior
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/6730a809-f03f-47ce-8f35-e415c67f9e94-w_960.png
 Foto: Sikkerhedsstyrelsen

Nybagte mødre med hang til legetøj i afstemte farver skal måske lige tjekke hjemme i stuen.

Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalder et aktivitetsstativ med navnet Baby Gym fra Sebra Interior, fordi der er risiko for kvælningsfare.

I en pressemeddelelse oplyser Sikkerhedsstyrelsen, at det er snorene i stativet, den er gal med:

- Snorene, som aktivitetslegetøjet hænger i, svækkes over tid og kan gå i stykker. Hvis snorerne knækker, frigives der små dele fra legetøjet, som kan udgøre en alvorlig kvælningsrisiko for små børn og babyer, oplyses det i pressemeddelelsen.

Stativet er solgt i perioden 2018 til 2021 med batchnumrene: 2250, 2356, 2357 og 106398.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at produktet fjernes fra børn omgående.

Sponsoreret indhold