Nyheder9 timer siden

Alex Cooper mødt af kras kritik over interview med Kamala Harris: Er det propaganda?

30-årige Alex Cooper er under beskydning for at hive vicepræsident Kamala Harris ind i sin vanvittige populære podcast "Call her daddy"
Social media influencer and podcaster Alex Cooper adjusts her sunglasses while preparing to deliver the ceremonial first pitch at Fenway Park, Wednesday, June 26, 2024, in Boston. (AP Photo/Charles Krupa)
Alex Cooper har opnået stor succes med sin podcast "Call her daddy".
 Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Call Her Daddy"-vært Alex Cooper er blevet gift

Godt nok er Alex Cooper vant til at interviewe store stjerner såsom Miley Cyrus, Hailey Bieber og Megan Fox, men alligevel er hendes seneste gæst i podcasten "Call her daddy" lidt udover det sædvanlige.

Det er nemlig ingen ringere end præsidentkandidat Kamala Harris.

Og selvom snakken normalt falder på sex, forhold og alt derimellem, så er det nogle helt andre emner, som den 30-årige vært diskuterer med politikeren.

Her går emnet blandt andet på kvinders ret til fri abort, men det lader til, at ikke alle er fan af den dagsorden.

Flere kritiserer nemlig podcasten, der har flere millioner lyttere per episode, for at blive for politisk. Det skriver New York Post.

- Jeg er så skuffet. Det her føles som propaganda og for at få hende til at virke som "generation z", kommenterer en bruger på Alex Coopers Instagram-opslag, hvor hun teaser for interviewet.

- FÆRDIG. Det her var min yndlings podcast. Jeg væmmes 100%, skriver en anden.

- En af mine yndlings podcast, og nu lytter jeg aldrig igen, skriver en tredje.

Der er dog også dem, der tager podcastværten i forsvar.

- Tænk at være en kvinde, som følger en anden kvinde, der har skabt en podcast for interessen om kvinders sundhed, og så bliver sur over, at hun interviewer en kvinde, som muligvis bliver den første kvindelige præsident i USA, skriver en bruger, mens en anden takker værten:

- De her kommentarer er vanvittige. Tak Alex for at bruge din platform!

I august skiftede "Call her daddy" fra Spotify til SiriusXM - en aftale, der eftersigende sikrede Alex Cooper intet mindre end 125 millioner dollars.

Se teaseren herunder:

Sponsoreret indhold