Læs også
Nyheder13. marts 2016
Alexander Kølpin bygger hotel
Alexander Kølpin er tilbage i ”barndommens gade”, hvor han renoverer hotel over for Det Kgl. Teater
Af Tanja Larsen
Han har trådt sine barne-balletsko på scenebrædderne på Det Kgl. Teater ved Kongens Nytorv, han har været kongelig solodanser samme sted, og nu er Alexander Kølpin tilbage i vante omgivelser. Blot på den anden side af vejen, i Tordenskjoldsgade, hvor han er ved at sætte et hotel i stand.
– Jeg er tilbage i barndommens gade, for det er det gamle Hotel Opera, jeg istandsætter. Det har altid været et hjemsted for kreative og kunstnere. Så det giver god mening for mig at komme tilbage hertil. På en eller anden måde går det op i en højere enhed, fortæller Alexander Kølpin til SE og HØR. Hotellet skal hedde Hotel Sander’s og vil stå klar til at modtage gæster om cirka et år.
Og tjekker man ind på Kølpins nye hotel, vil man kunne opleve sjælen i det gamle hus, hvor skuespillere og dansere har haft deres gang gennem tiden.
– Jeg designer hotellet selv, og det er helt forfra. Vi går fra 90 til 60 værelser. Vi har revet væggene ned, så kun fortovet og facaden står tilbage, siger han. 50-årige Kølpin har god erfaring med hotelledelse. Han leder nemlig i forvejen Tisvildeleje Strandhotel og Helenekilde Badehotel.