Allan Nielsen: Tina er smuk hele tiden
Lørdag var der sportsfest i Herning, men inden de kendte sportsfolk skulle fejre hinanden og mingle med kronprinsen, stod den i krigsmalingens tegn for en række af de smækreste sportspiger.
Tina Lund og Lisa Lents skulle således igennem en ordentlig omgang i wellnesscenteret i Ullerslev. Noget, der meget nemt kunne betyde adgang forbudt for mandfolk - men ikke nikke nej.
Tinas nye kæreste Allan er simpelthen så vild med hende, at han gider at sidde og vente, mens der bliver spartlet og gjort ved - og det selv om han i bund og grund er fuldstændig ligeglad med resultatet.
- Jeg kan jo ikke se forskel på Tina om morgenen og så efter makeuppen. Hun er vidunderlig smuk hele tiden, udtalte den forelskede ungersvend til B.T.
Hestepigens veninde Lisa Lents havde ingen med til at skamrose sine ynder. Veninden Lisbeth Østergaard, som skulle have nydt wellnessoplevelsen sammen med Lisa, havde pludselig meldt afbud.
Til gengæld fik smukke Lisa masser af opmærksomhed senere på aftenen ved det store sportsshow i Herning.
Læs meget mere i SEog HØR på torsdag