Nyheder4. april 2017

Allan og Pernille blev skilt - nu er de på ferie sammen i Thailand

Allan og Pernille valgte at lade sig skille, selv om parret kom godt ud af det med hinanden i ”Gift ved første blik”. I dag er de da stadig fantastisk gode venner, og lige nu er de da også på ferie sammen i Thailand – dog kun som venner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/144701855.jpg
 (Foto: Snowman Production ApS/DR1)

De havde aldrig mødt hinanden og kendte end ikke hinandens navne, da de lod sig blive ”Gift ved første blik”.

Allan Fehrs og Pernille Jakobsen sprang med andre ord ud på særdeles dybt vand, da de valgte at medvirke i DR1-programmet ”Gift ved første blik”.

Men selv om parret tydeligvis nød at tilbringe tid i hinandens selskab, og selv om de også kunne se, hvorfor de var blevet matchet af eksperterne, valgte Pernille og Allan alligevel at lade sig skille tirsdag aften.

Hovedårsagen var stadigvæk afstanden og det faktum, at Allan så en fremtid i Sønderborg, mens Pernilles fremtid lå i Aarhus.

Parret holder dog stadig kontakten og er i dag ”fantastisk gode venner”, som Allan beskriver det overfor SE og HØR:

- Tror, det er svært at beskrive, hvordan en oplevelse som denne kan være med til at sammentømre to mennesker, fortæller Allan til SE og HØR og tilføjer:

- At følges ad virker naturligt efter den rejse, vi har været på, og det har vi gjort lige siden. Jeg har besøgt Pernille hos hendes forældre nogle gange. Vi var, som I jo ved, til koncert sammen, og vi sidder i skrivende stund i Thailand på en fælles ferie, meget tiltrængt i al den mediebevågenhed, der er lige nu.

- Jeg håber meget på, at venskabet kan fortsætte, og at vi to på et tidspunkt kan blive til fire, når vi har fundet hver vores respektive kærlighed, fortæller Allan til SE og HØR.

Allan og Pernille kom godt ud af det med hinanden fra begyndelsen.

Der var god kemi mellem dem, og de nød tydeligvis at tilbringe tid sammen. Desværre havde parret svært ved at finde tid til hinanden, og afstanden mellem dem gjorde, at de ikke så hinanden så meget, som de havde håbet på. Og det var ifølge parret også en af årsagerne til, at der ikke opstod følelser mellem parret.

Men venskabet har afstanden altså ikke kunne ødelægge - og i dag nyder Allan og Pernille stadig at tilbringe tid sammen.

Læs ALT om, hvordan det er gået alle parrene i ”Gift ved første blik” i SE og HØR, der er på gaden onsdag den 5. april.

https://imgix.seoghoer.dk/sh14_forside_instagram.jpg

Se deltagerne i denne sæson af "Gift ved første blik" herunder:

Deltagerne i Gift ved første blik - 2017

Sponsoreret indhold