Allan Simonsen: Jeg har det ikke godt

Et af de absolut største talenter i "Vild med dans" - blot ikke lige på dansegulvet - Allan Simonsen, driblede sig bogstaveligt talt i semifinalen sammen med det søde dansebolche Sofie Kruuse.
Og som i alle andre vind-eller-forsvind-kampe i Allan Simonsens lange karriere skete udvælgelsen på bekostning af en konkurrent.
Denne uge var det fodboldkollegaen Mads Laudrup, der måtte se sig slået af Spurven fra Vejle.
Hvor Allan Simonsen i løbet af karrieren har sendt mange konkurrenter slukørede i omklædningsrummet uden samvittighedskvaler, står det dog, som bt.dk skriver, anderledes til i dette tilfælde.
Vind en Allan Simonsen-bold
- Det er ærgerligt. Jeg har det ikke godt med, at Mads er røget ud. De er jo dygtige dansere. Hans far er helt sikkert stolt over, at han er nået så langt, og det er vi andre også, sagde Allan Simonsen kort efter afgørelsen til bt.dk.
Det er muligvis kommet bag på mange, at lille Allan Simonsen er nået så langt i "Vild med dans" - ikke mindst ham selv:
- Det er fantastisk. Vi har det rigtig godt, lød det fra Allan Simonsen, der erkender, at han ikke havde drømt om at nå så langt, som han allerede er nået.
Allan Simonsen vil ikke fortsætte dansen