Nyheder21. oktober 2016

Alt for nuttet! Rasmus Seebach bygger seng til sin søn

Popkongen Rasmus Seebach viser sin bløde faderlige side frem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-68560.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Rasmus Seebach har aldrig lagt skjul på, at han brændende ønskede sig børn.

I juli kom den glædelige nyhed så - popstjernen kunne annoncere, at han skulle være far.

- Jubiiiiiii! Jeg skal være far!, skrev Rasmus Seebach på Facebook og fortsatte:

- Til januar er det ikke en badebold, men en lille baby som Julie har i armene. Vi er ret så glade og lykkelige, og vi glæder os helt vildt. Kh Ralle.

Og lørdagen efter havde Rasmus Seebach stadig armene i vejret, da han skulle give koncert på Nibe Festival.

- Jeg har lige fået at vide, at jeg skal være far. Jeg er meget lykkelig, lød beskeden til hans mange fans.

Senere afslørede parret så, hvordan de fandt ud af, at 13 år yngre Julie Teglhus var gravid.

- Jeg befandt mig i Paris sammen med Julie og hendes mor, da vi fandt ud af, at Julie er gravid. Vi købte en test på et fransk apotek, og da den senere viste resultatet "Enciente", blev vi sgu en anelse forvirrede, da ingen af os rigtigt kan prale af vores franskkundskaber. Men med lidt hjælp fra Google Translate gik det op for os, at det faktisk betød gravid! Vi blev overdrevet lykkelige, og det var en helt speciel dag i Paris, hvor vi nærmest svævede rundt i gaderne, fortalte Rasmus Seebach til ugebladet Her & Nu.

- Det føltes næsten uvirkeligt. Samtidig gjorde tanken om, at jeg skal give livet videre, at jeg aldrig før havde følt mig så levende. Det var en fantastisk følelse! Og sådan føler jeg det stadig, når jeg tænker over, hvor vildt det er, at JEG SKAL VÆRE FAR, lød det fra den 36-årige stjerne.

Men selvom der er lang tid til februar, så er Julie og Rasmus allerede i gang med at gøre klar til deres lille søn.

I dag delte Rasmus Seebach et sjældent privat foto med sine mange følgere, hvor han er i gang med at bygge seng til sin lille baby. Og hold nu op, hvor er det kært!

Rasmus Seebach og Julie Teglhus

Sponsoreret indhold