Det bliver heller ikke denne gang, at Alternativet får et medlem af Europa-Parlamentet.
Det erkender spidskandidat Jan Kristoffersen efter en prognose søndag aften.
- Jeg er afklaret. Nu begynder man at nærme sig noget, hvor man kan sige, så er det det, så har vælgerne talt, og så er det bare det, siger Jan Kristoffersen, efter at over 90 procent af stemmerne er optalt.
Alternativet står til at få 2,7 procent af stemmerne i prognoser 23.45. Dermed er det så godt som udelukket, at partiet kan få et mandat.
- Jeg ser det ikke som et nederlag for Alternativet overhovedet. Jeg ser det som en god start for Alternativet. Jeg ser det som et nederlag for mig selv. Den er på mig, siger han.
/>