Amalie: I chok over sexoptagelser
Selv om Amalie i foråret blev kendt for at have sex for åben skærm i tv-programmet "Paradise Hotel", kan hun stadig forarges over, hvad reality-deltagerne udsættes for.
Læs også: Mor: Amalie udstilles som dum
I TV3's nye realityprogram "Sommer i Sunny Beach" bidrager bartenderne nemlig selv med hemmelige optagelser af deres seksuelle eskapader, og det får Amalie til at sige stop:
- Jeg blev rigtig chokeret over at de har filmet pigerne, mens de har haft sex. Uden at de har vidst det. Jeg synes det er vildt at de har fået lov at vise det på TV3. Man så at der var en pige der gik bagefter. Det var ret grænseoverskridende. Selv for mig, siger Amalie til MSN Starlounge.
Læs også: Amalies verden: Volapyk?
Sammen med et par andre "Paradise Hotel"-deltagere var Amalie i sommer i Sunny Beach i Bulgarien mens realityshowet blev optaget. Her skulle de blandt andet være gæstebartendere. Men Amalie har en advarsel til andre unge piger, der overvejer at tage til festparadiset i Bulgarien.
- De kan ikke stole på fyrene. Men hvis de er piger uden filter og uden følelser, så skal de da gøre det. De skal bare passe på sig selv. Også med seksuelt overførte sygdomme. Hvis man er en pige der er følsom og lidt usikker på sig selv, så skal man ikke tage derned. Det bliver bare noget roderi, fortæller hun.