Nyheder6. september 2017

Amalie om børneopdragelse: Derfor ammer jeg stadig

Amalie Szigethy elsker tiden med sin datter – både når hun ammer, og når de sover i samme seng om natten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie6.jpg
 Foto: TV3

Hvis der er noget, der kan starte en debat blandt mødre, så er det amning.

For hvor længe kan man egentlig blive ved med at amme sit barn før det bliver mærkeligt?

Amalie Szigethy er en af dem, der fortsat ammer sin datter, selvom hun er fyldt et år.

Det gør hun, fordi hendes datter, Josephine, stadig giver udtryk for, at hun gerne vil det, og fordi realitystjernen selv elsker at amme sin datter.

Det skriver hun på sin blog.

- Min datter bliver stadig ammet, og hun synes det er den bedste ting i hele verden, og det får mig til at føle jeg er den bedste mor for min datter. Når hun ligger der, og kigger op på mig med hendes store øjne og man kan se taknemmeligheden for at få lov til at få en tår imellem hendes legeture, skriver hun.

Realitydeltageren lægger ikke skjul på, at hun stadig ammer sin datter – også selvom der nogle gange er folk, der ikke kan forstå det.

- Så når jeg møder folk på min vej som kigger forbavset på mig og spørger ” ammer du hende stadigvæk?” Eller når jeg sidder et offentligt sted og river blusen op- så har jeg én ting at sige, JA og hun bestemmer også hvornår vi ikke ammer mere, skriver hun.

Det er dog ikke kun amningen, der har fanget folks opmærksomhed omkring Amalie Szigethy og hendes skønne datter.

Josephine har nemlig sover i samme seng som Amalie nærmest siden hun blev født, og det er der altså nogen, der har svært ved at forstå.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie7.jpg
 Foto: TV3

Heldigvis er Amalie ligeglad med andre folks meninger, og hun elsker at sove med sin datter.

- Både at sove i samme seng under den samme dyne, få lov til at ligge og falde i søvn ansigt til ansigt med hendes helt specielle duft. Det er det bedste i hele verden, skriver hun.

Og som en meget dedikeret mor, der elsker at være sammen med sin mor, går Amalie faktisk også i seng på samme tidspunkt som sin datter.

Det betyder, at hun går i seng klokken 19:00 hver aften, og altså omvendt også står tidligt op, når Josephine er vågen.

- Så er det fantastisk at gå i seng tidligt sammen, og vågne sammen, og være helt veludhvilet sammen, for så jeg klar til dagen og i godt humør, understreger hun.

Amalie har datteren Josephine sammen med erhvervsmanden Mikkel Skelskov.

De to danner dog ikke par, og Amalie lever altså derfor som singlemor.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Amalie Szigethy:

Skønne Amalie Szigethy

Sponsoreret indhold