Amin Jensen svømmer til Sverige
Da Team Rynkeby nåede til Paris i sidste uge efter deres cykeltur igennem Europa, havde Amin Jensen tabt sig tre kilo og hjulpet kræftramte børn. En flot præstation af den store spradebasse.
- Glæden ved at hjælpe andre er stor. At jeg har lidt ondt i rumpen er jo ingenting i forhold til den kamp, de kræftsyge børn kæmper, forklarer Amin til BT.
Læs også: Amin Jensen: Sælger hytten
For et år siden besteg han Kilimanjaro, som var en del af hans plan, der består af tre mål. At cykle til Paris med Team Rynkeby, var endnu et skridt i at fuldføre målsætningen. Det sidste skridt er at svømme fra Helsingør til Helsingborg.
- Det er en fordel at jeg er godt polstret, når jeg skal svømme over Sundet, men jeg må nok lige vente lidt endnu, før det kommer til at ske, griner han.
Læs også: Amin Jensen: Sveder med Pelle