AMY WINEHOUSE: NU SOM BLONDINE
Blondiner har det bare sjovere. Sådan lyder et gammelt mundheld, men om det er det, der er grunden til det pludselige og meget modige håreksperiment, vides ikke. I hvert fald flashede den 24-årige frøken Winehouse i weekenden et yderst drastisk nyt look.
Skandaledronningen har ladet de uldne sorte lokker falde til fordel for en ny korthåret - men stadig ulden - frisure. Samtidig har hun grangiveligt givet den gas med en hjemmefarvning. Det er der ikke kommet et specielt heldigt resultat ud af. Hendes hårpragt er nemlig gået hen og blevet nærmest urinfarvet.
Den "nye" Amy så ud til at chokere veninden Kelly Osbourne, der ellers ikke selv er bleg for at eksperimentere med sit hår. Kelly kiggede i hvert fald forfærdet på Amys hoved, da hun med en hund på armen modtog sangeren i sit hjem i London.