Nyheder31. marts 2009

Anders Fogh Rasmussen: Hun skal hedde Martha

Statsministeren har haft besøg af sit nyfødte barnebarn på kontoret på Christiansborg
Statsministeren viser stolt sit barnebarn frem på sin Facebook-side
Statsministeren viser stolt sit barnebarn frem på sin Facebook-side

Det kan godt være, at Anders Fogh Rasmussens dage som statsminister er talte, og at der i det hele taget er masser af politisk røre og uro omkring ham i disse dage. Men midt i det hele synes han også at have styr på sine prioriteter.

Familien har altid stået højt på hans liste.

Så det er da klart, at han tager sig tid, når hans datter Maria og hendes mand Jesper kommer forbi kontoret og viser det lille barnebarn frem.

Anders er faktisk så stolt, at han viser besøget frem på sin Facebook-side, hvor han sætter følgende kommentar til billederne:

- Hej alle sammen, idag fik jeg besøg i statsministeriet af min lille guldklump. Og de stolte forældre, Maria og Jesper, lod nyheden springe om hendes navn: Hun kommer til at hedde Martha. Det er sødt, og en smuk erindring om hendes oldemor - min livsglade mor, Martha -, som desværre døde i en alt for tidlig alder. Jeg kan sidde længe og se på lille Martha. Er hun ikke sød? Mange hilsner Anders.


Sponsoreret indhold