Anders Lund Madsen: Økonomisk på spanden
Først var det Finn Nørbygaard. Og nu Anders Lund Madsen. De der entertainere har deres problemer med økonomien.
I Madsens tilfælde dog ikke helt så grelt, at der er tale om 3-cifrede millionbeløb. Men dog nok til, at han udtaler til Ekstra Bladet:
- Ja, det er ikke godt. Der er kun én ting at gøre: Jeg må tage arbejdstøjet på, smøge æremerne op og grundlægge en ny formue, siger han.
I løbet af det seneste år har den 46-årige TV-vært ikke alene forvandlet et overskud på 620.000 i selskabet M.A.L.M. Aps til et underskud på 636.000 kr. Egenkapitalen på 4,5 mio. kr. er også forsvundet, så der nu er et underskud på 1,1 mio. kr.
Anders Lund Madsens forklaring er indlysende.
- Finanskrisen. Se bare på Danske Bank og SAS. Dem går det også skidt for, siger han finurligt, men måske mest af alt for at dække over, at hans skilsmisse fra Helle van Dijk også har kostet ham. Blandt andet fordi det udbytte på 2,9 mio. kr., der i år har været med til at sætte egenkapitalen i minus, sandsynligvis skal bruges til at købe hende ud af deres fælles byhus på Østerbro.
- Altså, når det kommer til privatliv, er jeg meget privat. Jeg vil ikke bestride, at skilsmissen har influeret på krisen. Men jeg må også sige, at jeg ikke har egentlig overblik over situationen, siger han til Ekstra Bladet.