Anders Matthesen: Tjener millioner med hustruens hjælp
Anders Matthesen kunne såmænd godt holde ferie de næste mange år.
Pengetanken hos den 41-årige standupper, skuespiller og filmmand er nemlig større end nogensinde.
11,4 millioner kr. er der ifølge regnskabet sparet op i anpartsselskabet Anders Matthesen Production, som styres af Cemille, der er komikerens hustru og mor til deres søn Spencer.
Anders Matthesen Production havde sidste år et overskud på over to millioner kr. efter skat.
41-årige Anders Matthesen og den ét år yngre Cemille blev gift i 2013 og oprettede dengang en ægtepagt, hvor de aftalte, at de havde fuldstændigt særeje. Det betyder meget firkantet, at de i tilfælde af en skilsmisse tager det samme, som de tog med ind i ægteskabet, med sig ud.
Det er ikke kun Anders Matthesens sjove tekster og optræden, der giver smør på bordet i den lille familie, der også omfatter Cemilles tvillinger fra et tidligere ægteskab.
Anders Matthesen får flot pris
Parret har flere gange tjent gode penge på ejendomsspekulation. En lejlighed på Frederiksberg blev solgt med en fortjeneste på 1,3 millioner kr., mens Thyra Franks plejehjem blev solgt videre med en fortjeneste på 1,5 millioner kr.
Cemille og Anders bor selv i en Frederiksberg-villa, som Anders for 12 år siden købte for 5.763.000 kr.
Sidste år betalte de 18.750.000 kr. for en herskabsvilla – også på Frederiksberg.