Andrea Rudolph: Jeg er ikke Britney Spears
Britney Spears laver parfume. Andrea Elisabeth Rudolph laver creme. Og de gør det begge med succes.
Efter flere år med rungende underskud i sit cremeforetagende Rudolph Care, spyttede Rudolphs mor i 2011 svimlende tre millioner kroner i kassen, og nu giver forretningen endelig plus på bankkontoen.
Se hvilken kendis, der har mistet millioner
Men selvom den tidligere TV-værts parfumefrie creme kunne lugte lidt af popsmart merchandise, er det ikke et mærkat, hun vil klistre på sin cremedåse.
- Det er ikke ligesom Britney. Men i starten havde jeg et troværdighedsproblem. En underholdningsvært i en kosmetik-branche. Det er klart, at folk troede, at det var ligesom en Britney Spears parfume, siger Andrea Elisabeth Rudolph i et interview med Børsen.
Rudolphs største talent var i mange år at være lækker skærmtrold. Ikke ligefrem noget, man forbinder med creme. Og folk var da også mistroiske overfor det pludselige karriereskift.
- Folk tænkte: Hun vil bare lave nogle hurtige penge. Nu skal hun rigtigt smede, mens navnet er varmt, siger den tidligere - og efter SE og HØR's oplysninger kommende - "Vild med Dans"-vært.
Andrea Rudolph: Nu viser hun kæresten frem