Nyheder20. marts 2017

Andreas Jessen: Blev far og mistede far på samme tid

”Mercur”-aktuelle Andreas Jessen er vokset umådelig meget på få år. Ikke mindst fordi han uventet blev far i en ung alder – og oven i det hele mistede sin egen far.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/020544j7.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Andreas Jessen er med TV-serien "Mercur" aktuel i sin første hovedrolle.

I den nye "TV 2 Charlie"-serie spiller Andreas Jessen rollen som Flemming, der er kæreste med Gitte. I virkeligheden er den unge skuespiller single, og har et barn på toethalvt år.

I 2014 skete der to enorme forandringer i den unge skuespillers liv, hvor det at blive far var en af dem, og den anden var at miste en forælder.

– I 2014 mistede jeg min egen far og blev selv far. Når man er skuespiller, er livserfaring en god ting – og ligegyldigt hvor hårdt og fantastisk 2014 var, gav det mig en masse livserfaring, som har modnet mig en smule. Især det at blive far, fordi man pludselig står med et stort ansvar, siger Andreas Jessen til SE og HØR.

Han og moderen til deres søn Tristan er gode venner, men har aldrig været kærester.

– Det var ikke planlagt, men vi besluttede os for at få barnet sammen, siger han.

Skuespilleren pendlede til at starte med fra Odense til København for at se sin nyfødte søn.

– Men da han var otte-ni måneder, flyttede jeg hjem til København og pendlede så hver dag. Det gjorde, at jeg så havde mulighed for at tage forbi om aftenenen. Og så havde jeg ham i weekenderne – det var rart at gøre det på den måde, fortæller han ærligt.

Læs mere om Andreas Jessen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold