Nyheder26. marts 2016

Andrew Murray: De andre var bedre

Semifinalens udstemte deltager var meget afklaret med resultatet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_cpo5722.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Han har givet Danmark en solid omgang voksen rock fredag efter fredag. Nu er det slut. Andrew Murray er ude af ”X Factor”. Det er som det skal være, mener hovedpersonen.

- Jeg er skuffet over ikke at være i finalen, men jeg gjorde hvad jeg kunne. De andre er fremragende kunstnere, så det er velfortjent. De var bedre, end jeg var, siger Andrew Murray til SE og HØR.

Efter afgørelsen fortalte Andrews mentor Thomas Blachman, at han gerne fortsætter samarbejdet med sin jævnaldrende deltager. Et tilbud som årets ældste ”X Factor”-stjerne gerne tager i mod.

- Jeg vil gerne arbejde sammen med Blachman, hvis det kan lade sig gøre, siger han og tilføjer med et grin:

- Jeg har hørt, at dem der kommer på fjerdepladsen tjener mest.

Sponsoreret indhold