Nyheder18. oktober 2017

Anette Støvelbæk om Lars Mikkelsen: Vi er som nat og dag

Anette Støvelbæk var kun 18 år, da hun mødte sin husbond Lars Mikkelsen. Nu er hun 50 år, og de er stadig sammen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anette-stoevelbaek.jpg
 Foto: All Over Press

Når man virkelig elsker hinanden, kan kærligheden overleve. En smuk standardsætning, som Anette Støvelbæk ofte har hentet frem af posen, når hun er blevet interviewet om sit og Lars Mikkelsens ægteskab.

Men først nu lukker hun i bogen ”Modne kvinder” op for de mange op- og nedture, som følger med, når man som hun har valgt en mand, der er diametralt modsat hende selv.

– Man tror, det er løgn. Hvis jeg vil gå en tur, vil Lars sidde foran pc’en. Når han synes, der skal ske noget, vil jeg hellere krybe sammen i sofaen med en film. Vil jeg gå til højre, vil han til venstre. Vi var modsætninger, da vi mødtes, og modsætningerne er kun blevet større undervejs, fordi vi begge er blevet langt mere os selv, fortæller Anette.

Hun er sluppet af med en del af sin søde servile behagesyge og er blevet hårdere i flinten, afslører skuespillerinden i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anette-stoevelbaek-og-lars-mikkelsen.jpg
 Foto: All Over Press

Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen (Foto: All Over)

Hidsigprop

– Det var faktisk først, da jeg mødte min mand, jeg fandt ud af, at jeg selv havde et stort temperament, og hvor aggresiv jeg kan blive, fastslår Anette Støvelbæk.

Af og til kunne hun godt have ønsket sig at have prøvet noget andet, inden hun mødte ”Herrens veje”-aktuelle Lars.

– Hvem er jeg, hvis jeg bare er mig selv, eller hvis jeg var sammen med en, som er helt anderledes end Lars? spørger hun retorisk i bogen.

Men hun ønsker det ikke anderledes, for som hun siger i bogen:

– Vi skulle mødes. Sådan er det, fast slår hun.

Anette Støvelbæk havde i mange år haft lyst til at få børn, men vidste, hun skulle vente, for hun ville være skuespiller.

Lars derimod havde ikke samme forbehold.

– Det er nu eller aldrig, sagde han, og så fik de sønnerne Lue og Thor på henholdsvis 22 og 16 år.

Sponsoreret indhold