Nyheder6. maj 2017

Efter kritik: Anja tilbage i den røde kjole

Den buksedragt, som Anja Nissen efter planen skulle have haft på ved næste uges Eurovision Song Contest har fået så meget kritik, at hun nu skifter tilbage til den røde kjole, som hun havde på ved den danske finale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170225-melodi_grand_prix_2017-tsl-0033.jpg
 Foto: Thomas Laursen

De seneste par dage har Danmarks store grand prix-håb, Anja Nissen, været i lidt af et stormvejr.

Planen var nemlig, at hun ved næste uges semifinale skulle have en buksedragt designet af Elsa Adams på, men det var ikke noget, som de mange fans var vilde med.

Derfor har Anja nu skiftet tilbage til den røde kjole, som hun også havde på ved den danske finale i februar, det skriver DR.

- Der var en utrolig negativ stemning omkring buksedragten, så vi har besluttet os for at gå med den røde kjole. Jeg er vild med buksedragten, men den passer måske ikke helt til sangen og til scenen – det sker sommetider, når man ser det hele i én sammenhæng. Jeg vil gerne have et ungt udtryk på scenen, men det synes jeg stadig, at den røde kjole også har – den har en form for uskyldighed over sig, samtidig med at jeg føler mig stærk og selvsikker i den. Jeg er rigtig glad for, vi har valgt den røde kjole, fortalte Anja ifølge DR på et pressemøde, da det stod klart, at kjolen var tilbage.
DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, fortæller, at det er de mange henvendelser fra fans, der har været med til at gøre, at den røde kjole nu er tilbage. - Det er den største, vildeste og mest drastiske ændring, jeg har været med til i mine ti år i Eurovision, siger han til DR. Det bliver altså ikke buksedragten, som Anja har på, når hun på torsdag står i semifinalen ved årets Eurovision Song Contest.

Sponsoreret indhold