Anklager kræver forvaring til Raket-Madsen: Drabet var planlagt
Københavns Politi har tirsdag skrevet i en pressemeddelelse, at 46-årige Peter Madsen er blevet tiltalt for drabet på Kim Wall.
Derudover er han tiltalt for usømmelig omgang med lig og andet seksuelt forhold end samleje mod den 30-årige svenske journalist.
- Ifølge anklageskriftet er drabet sket efter forudgående planlægning og forberedelse, står der i meddelelsen, hvilket betyder, at anklageren mener, at Madsen havde planlagt at dræbe Kim Wall.
Anklagemyndigheder kræver Peter Madsen idømt fængsel på livstid og de nedlægger en sekundær påstand om forvaring. Det vil sige, at Anklagemyndigheden har bedt Retslægerådet vurdere, om Peter Madsen er egnet til forvaring.
- Retslægerådet har den 15. januar 2018 vurderet, at forvaring kan være påkrævet, skriver Københavns Politi.
- Der er tale om en meget usædvanlig og ekstremt grov sag, som har haft tragiske følger for Kim Wall og hendes pårørende, siger anklager Jakob Buch-Jepsen.
Retssagen kan begynde
Ifølge anklageskriftet er drabsmåden ukendt, men kan være sket ved halsoverskæring eller kvælning.
Anklagemyndigheden kræver desuden, at Madsens ubåd, Nautilus UC3, bliver konfiskeret for senere at blive destrueret.
Han er desuden tiltalt for to grove overtrædelser af lov om sikkerhed til søs.
Lige nu sidder Peter Madsen varetægtsfængslet frem til 7. februar, efter fængslingen er blevet forlænget med to eller fire uger ad gangen, siden han blev anholdt.
7. februar vil Anklagemyndigheden kræve Peter Madsen fængslet frem til domsafsigelsen.
Retssagen starter 8. marts og vil foregå over otte dage som en nævningesag.
Det forventes, at dommen afsiges 25. april 2018.
Skiftede forklaring
Ubådsmageren fortalte i første omgang, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen torsdag aften den 10. august klokken 22.30.
Raket-Madsen er årets mest googlede dansker
Se billeder fra sagen herunder: