Nyheder20. september 2014

Anna og Martin: Parforholdet bliver sat på prøve

Paradiseparret erkender, at det kan slide på forholdet at blive forældre
Af af
Anna og Martins parforhold bliver sat på prøve med en nyfødt i huset.
Anna og Martins parforhold bliver sat på prøve med en nyfødt i huset.
 Foto: René Schütze



Anna Due og Martin "Ham den gamle" Hjort blev i juli forældre til Danmarks første paradise baby, Villian. Og parret kan godt mærke, at parforholdet kommer i ubalance, når man får ansvaret for en baby, som endnu ikke har faste sove- og spisetider.

- Alle siger, at et parforhold bliver sat på prøve, når man får et barn, og det kan jeg godt skrive under på, siger Anna Due til SE og HØR og uddyber:

- Der var ingen søvn de første tre dage efter fødslen, fordi han græd hele tiden.

- Man får ikke sovet, og Martin arbejder jo fra otte til seks hver dag, så det var hårdt, når Villian græd meget og ikke sov om natten. Så jeg gik og vrængede lidt ad Martin, fordi han gjorde noget forkert, og så gjorde jeg noget forkert, og så var han efter mig, fortæller Anna Due til SE og HØR.

Heldigvis er parret gode til at indse, når de er galt på den.

- Jeg er god til at komme og sige undskyld, hvis jeg ved, at jeg er gået over grænsen. Martin er lidt for stolt til at sige undskyld. Så han spørger i stedet, om han skal lave mad, eller om jeg vil have massage, lyder det grinende fra Anna Due.

Og derudover er parret også opmærksomme på, at det stadig er vigtigt, at man plejer parforholdet, så alting ikke kommer til at handle om bleskift, sutteflasker og vasketøj.

- Mig og Martin var ude og spise en aften, hvor min mor passede Villian, siger Anna Due.

Savnet til den lille ny blev dog hurtigt for stort, og så var parret klar til at vende hjem til deres hus i Aarhus:

- Vi ville ikke have dessert, vi ville bare hjem, siger Anna Due, der nyder rollen som mor.

LÆS OGSÅ: Anna og Martin: Vi vil være strenge forældre

LÆS OGSÅ: Mød Anna og Martins nyfødte søn

Sponsoreret indhold