Nyheder26. juni 2015

ENDELIG! Annette Heicks mand tilbage hos familien

Jesper Vollmer er endelig klar til at flytte tilbage til hustruen Annette Heick og sønnerne Eliot og Storm
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nyt.jpg
 (Foto: All Over Press)

En skøn nyhed tikkede fredag ind på Jesper Vollmers instagram-profil.

Annette Heicks mand er endelig klar til at komme hjem til hustruen og de to sønner, Eliot og Storm.

I de seneste måneder har han boet og genoptrænet på Center for Rygmarvsskadede i Hornbæk i Nordsjælland, mens familien har boet på den anden side af Øresund i Sverige.

Opholdet i Hornbæk skyldes den forfærdelige ulykke, Jesper Vollmer var ude for i januar i Thailand, hvor han under en solferie med familien brækkede nakken under badning.

Efter operation og indlæggelse i Thailand blev han efter hjemkomsten indlagt på Rigshospitalet i København og har de seneste måneder kæmpet for at genvinde førligheden på Center for Rygmarvsskadede i Hornbæk.

Men i dag - på en dejlig sommerdag og lige op til skolernes sommerferie - lød det glade budskab, at han i aften sover i sin egen seng og kan tilbringe den første weekend i Sverige i et halvt år sammen med familien.

- Så er hele lejligheden proppet i bilen, og nu går turen hjem til familien efter 5 måneder på center for rygmarvsskader i Hornbæk. Jeg er så glad for alle de dejlige mennesker på Hornbæk. Selvom jeg glæder mig som et lille barn, til ikke bare at være "på besøg" derhjemme, var det med tårer i øjnene, der blev krammet farvel til alle deroppe. Jeg kommer til at savne det nærvær, alle udstråler deroppe. Men kæreste Annette, Eliot og Storm... Here I come...!!! Nu er far hjemme igen !!!, skriver Jesper Vollmer på Instagram. Se hele opslaget og de glade reaktioner på den gode nyhed her:

Så er hele lejligheden proppet i bilen, og nu går turen hjem til familien efter 5 måneder på center for rygmarvsskader i Hornbæk. Jeg er så glad for alle de dejlige mennesker på Hornbæk. Selvom jeg glæder mig som et lille barn, til ikke bare at være "på besøg" derhjemme, var det med tårer i øjnene, der blev krammet farvel til alle deroppe. Jeg kommer til at savne det nærvær, alle udstråler deroppe. Men kæreste Annette, Eliot og Storm... Here I come...!!! Nu er far hjemme igen !!!

Et billede slået op af Jesper Vollmer (@vollmer3) den

26. Jun 2015 kl. 4:13 PDT

Sponsoreret indhold