Nyheder8. november 2009
Anni Fønsby: Mest til modne mænd
Den tidligere bordelmutter afslører, hvordan hun som 17-årige fik fat i 15 år ældre mænd
Som 17-årig var det mormor-permanent og plisseret nederdel, Anni scorede mændene på. I dag har hun fundet andre metoder
Foto: Micharel RieckAt Anni, før hun mødte Erik, har haft en stor appetit på mænd, er vist en lidet skjult hemmelighed. Allerede som 17-årig var hun en selvbevidst kvinde og var klar over, at hun helst ville have modne mænd.
- Unge fyre har aldrig interesseret mig, jeg er til voksne mænd med styr på livet, skriver hun i sin klumme i B.T.
For at få de mere modne hankønsvæsner på krogen fik hun lavet en mormor-makeover, der bestod af en støttepermanent, plisseret nederdel, silkeskjorter og guldøreringe.
- Jeg scorede min første kæreste på det look. Han var 32, fortæller Anni, som sidenhen har fået en anden type make-over, der åbenbart har appelleret til hendes udkårne Erik Damgaard.