AQUA fuldender programmet til Grøn Koncert
Skal du til Grøn Koncert i år, så kan du godt forvente lidt af et popbrag.
Det legendariske popband AQUA er nemlig netop blevet afsløret som det sidste navn på plakaten.
- I kan forvente jer et band, som er bedre end nogensinde, og som kommer med ligeså meget energi, som vi altid har haft, og med et meget sammensvejset band, som vi har spillet med i mange år. Det kan man godt mærke, for vi har det sjovere end nogensinde. Og vi glæder os mere end nogensinde, fortæller Lene Nystrøm i en pressemeddelelse.
Også René Dif glæder sig til at vende tilbage til Grøn Koncert.
- På Grøn føler alle sig velkomne. Der er plads til alle mennesker med de forskelligheder, man nu måtte ha’, og det gælder både for publikum, de frivillige og alle dem, som kommer og spiller – der er jo alt fra A til Å. Og så sætter man sig bare ned med et tæppe, med et par havestole og nogle iskolde bajere og hører noget fed musik. Det er sådan én stor fest for alle, som andre festivaler ikke kan skabe på samme måde.AQUA er det sidste navn på årets plakat til Grøn Koncert, tidligere er det blevet afsløret, at Lukas Graham, D-A-D, Suspekt, Phlake, Cisilia og Joey Moe er med, når den grønne karavane drager ud i sommerlandet, siger han i pressemeddelelsen.
Ligesom da AQUA gjorde comeback sidste år, bliver deres optræden som en trio. Det fjerde medlem, Claus Norreen, meddelte nemlig i 2016, at han ikke længere havde lyst til at turnere med gruppen.
Vil altid savne ClausAt de kun er tre efter Claus Norreens exit i 2016 har gjort nogen ting lettere. - Vi vil altid til at savne Claus. Han var en stor del af det hele. Der er en anden kemi nu. Nogen gange er det lettere, når man er tre end fire. Jeg tror ikke, at han kommer tilbage til Aqua, men vi er stadig venner, sagde Søren Rasted i forbindelse med bruddet. - Det var et helt udramatisk brud, og vi respekterer hans valg, sagde René Dif, da det kom frem, at Claus Norreen ikke længere var en del af AQUA. Bandet blev gendannet igen i 2008 og holdt igen pause fra 2012 og frem til sidste år. Deres seneste album "Megalomania" er fra 2011. Se flere billeder af AQUA i galleriet herunder