
Arbejdsløs mor vandt i lotto: Sådan brugte hun over 34 mio. kr.

Sidste år blev livet forandret for altid for en arbejdsløs mor til fem. Hun vandt 315 millioner kroner i Eurojackpot. Det kan være svært at forestille sig, hvad så mange penge skal bruges til, men den bugnende bankkonto er blevet investeret. BT skriver i dag, at kvinden og hendes mand har oprettet et firma, der har købt 11 erhvervsejendomme i og omkring deres hjemby Helsingør for 34,25 millioner kroner.
Parrets advokat, Ken Torpe Christoffersen fra WTC advokaterne fortæller, at beliggenheden er vigtig.
- Parret gør meget ud af at handle lokalt. Og de er absolut ikke de eneste, som handler ejendomme i Helsingør. Men jeg synes, at det er positivt, at man gerne vil investere lokalt i den by, hvor man kommer fra, siger Ken Torpe Christoffersen.
Føler du dig heldig? Vind store penge på SH.dk/casino (link fjernet)

Den dyreste ejendom parret har købt indtil nu, kostede næsten 10,5 millioner kroner og ligger tæt på Kronborg Slot.
