Arvingerne i Mads & Monopolet
Fire af hovedrolleindehaverne i hele TV-Danmarks yndlings-serie "Arvingerne", forlader lørdag for en stund deres egne stridigheder og dilemmaer fra den populære serie og hjælper med at løse almindelige danskeres problemer.
Norsk anmelder i svime over "Arvingerne"
Det sker, når Trine Dyrholm, Mikkel Boe Følsgaard, Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen fra serien, der trækker over halvanden million seere til hvert afsnit, sidder klar bag mikrofonerne hos Mads Steffensen i Mads & Monopolet.
Det er lørdag formiddag på P3, at de fire skuespillere sidder klar i det meget populære radioprogram, hvor danskere skriver eller ringer ind med hverdagsproblemer om alt fra problemer, der kan forårsage skilsmisse, til om man kan tillade sig at klæde sit barn ud som afrikaner til fastelavn.
Arvingerne slog både X Factor og Badehotellet
Carsten Bjørnlund spiller i "Arvingerne" broderen Frederik, der er opfyldt af frustrationer.
- Frederik tager tit nogle dumme valg. For eksempel siger han til sin egen søster, at han ikke føler, at han er i familie med hende, da hun spørger ham, siger Carsten Bjørnlund til dr.dk.
Han mener, at Frederik kunne have godt af lidt vejledning fra Monopolet.
- Men så var serien nok blevet både kortere og knap så underholdende, siger Bjørnlund til dr.dk.
Det er i morgen fra 9-12, at "Arvingerne" udgør Monopolet.