Asger Aamund: Hulemandssex, nej tak!
Bill Clinton, Silvio Berlusconi, Arnold Schwarzenegger og en lang række andre mænd på magtfulde positioner er blevet grebet i utroskab. Men den danske direktør Asger Aamund mener ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem en stilling og sexlyst.
- Jeg køber altså ikke den der om, at magtfulde mænd skal have et særligt testosteron-rush. Der er sgu ingen sammenhæng mellem ens samfundsposition og ens sexdrift, siger direktøren til ekstrabladet.dk.
Læs også: Asger Aamund: Scorer kassen
Asger Aamund, som er gift med Suzanne Bjerrehuus, har aldrig selv prøvet at misbruge sin titel til at lokke trusserne af en kvinde. Og han kan slet ikke forestille sig, at det skulle være populært blandt mænd i ledende stillinger.
- Der er ikke mange moderne mænd, der tiltales af den form for hulemandssex, som der jo er tale om, hvis man har det med en kvinde, hvor der ikke er gensidige følelser. Min oplevelse
er, at hvis du virkelig har meget magt, har du ikke brug for at demonstrere den, fastslår Asger Aamund.
Læs også: Suzanne Bjerrehuus: Forlod Oliver for sex
Han mener selv, at han slipper for de frække tilbud, fordi andre kvinder simpelthen er bange for hans kone, som er kendt for at være særdeles rap i replikken.