Nyheder4. marts 2017

Premiere aflyst: Badehotellet-stjerne i uheld på scenen

Skuespilleren Jens Jacob Tychsen kom uheldigt til skade under prøverne på "Vredens druer", der efter planen skulle have premiere på Betty Nansen Teatret. Forestillingen var i forvejen ramt af uheld tidligere i forløbet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3.03647585.jpg
 Foto: All Over Press Denmark

Lørdag skulle Betty Nansen Teatrets nye store stykke, "Vredens druer", have premiere.

Men i går måtte folkene bag forestillingen aflyse premieren. En af skuespillerne var nemlig tidligere kommet til skade, og kunne derfor ikke gennemføre sin rolle i dagens premiere.

Det drejer sig om Jens Jacob Tychsen, der især er kendt fra sin rolle some Hr. Weyse i "Badehotellet".

Under en af de tidligere prøver på forestillingen "Vredens druer" sprang han forkert på scenen, og det kostede ham en forstuvet fod.

- Han kunne slet ikke gå, så vi prøvede nogle prøver, hvor han sad på en stol i salen. Men i går måtte vi indse, at vi kan ikke have en premiere, hvor en af skuespillerne slet ikke kan stå eller gå på scenen, fortæller Vibeke Vindeløw, der er direktør for teatret.

Det er ikke det første uheld, der rammer stykket.

Tidligere har stykkets instruktør, Katrine Wiedeman været væk i flere dage. Det skete efter et styrt på cykel, hvor hun brækkede albuen og måtte opereres.

Efterfølgende måtte en af forestillingens store rolleindehavere, Nikolaj Kopernikus, udgå af forestillingen. Han fik konstateret en cyste på stemmelæberne, og måtte derfor ikke tale i seks uger efter en operation.

- Heldigvis kan Olaf Johannesen helt ekstraordinært træde til og overtage Kopernikus’ rolle. Og han lærer det hele på to uger, og det er så imponerende, hvordan han har knoklet, for det er altså en stor rolle, fortæller Vibeke Vindløw.

Hun understreger dog også, at hun forventer at forestillingen kan køre i næste uge, hvor der er udsolgt til de fleste forestillinger.

Sponsoreret indhold