Nyheder29. august 2018

"Bagedyst"-vinder har sukkersyge

Vinderen af "Den store bagedyst", Liv Martine Hansen, lider af sukkersyge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bagedyst-vinder-liv-martine.jpg
 Foto: All Over Press

Vinderen af "Den store bagedyst" 2015, Liv Martine Hansen, har igennem snart tre år båret på en tung hemmelighed, som de nærmeste er indviet i, men som hun nu deler på sin blog.

Hun lider af sukkersyge af typen "diabetes 1".

Og før I læsere er klar med de kvikke bemærkninger, så har "diabetes 1" intet som helst med patientens livsstil at gøre, og der er således ikke tale om, at Liv Martine har kigget for dybt i kagedåsen og selv har påført sig sygdommen ved usund livsstil. Det er "diabetes 2", der kan udløses af usund livsstil.

"Diabetes 1" kan ramme alle ud af det blå, og lægevidenskaben har endnu ikke kortlagt, hvad der udløser sygdommen, der hverken kan forebygges eller helbredes, så Liv Martine må leve med sygdommen resten af sit liv.

Det var umiddelbart før jul i 2015, at noget var helt galt med bage-dronningen.

- Det hele starter d. 22. december 2015, hvor jeg blev akutindlagt på Hjørring Sygehus. Præcis 2 måneder efter jeg vandt “Den store bagedyst” på DR1. Det er en periode i mit liv, som jeg aldrig nogensinde vil glemme, fordi mit liv markant ændrede sig både i takt med programmet, men også fordi jeg blev diagnosticeret med en kronisk sygdom, som bestemt ikke rimer på sukker. Type 1 diabetes. Under min indlæggelse tog jeg en beslutning. Jeg ville vende den store usikkerhed, sårbarhed og frygt jeg følte til en styrke. Men det var også en beslutning om, at når jeg var klar, så ville jeg forsøge, at være det bedste forbillede for andre i min eller en lignende situation, skriver Liv Martine på sin blog.

Indlægget er det første af en række, hvor hun vil fortælle om det forløb, hun har været igennem, fra sygdommen blev konstateret og frem til i dag. - Jeg forsøger hele tiden at se så positivt som muligt på tingene. Jeg tænker blandt andet ting som; det er en sygdom som jeg kan leve med, og ikke dør af, hvis jeg passer på. Det er også en sygdom hvor man får en sundere livsstil, og sidst men ikke mindst så er det ikke en sygdom der gør ondt fysisk, skriver Liv Martine. Mens hun blev hele Danmarks bage-dronning i 2015 svælgede hun og de andre deltagere hver uge i søde sager på TV-skærmen, og hun har - efter at have fået konstateret diabetes 1 - fortsat sit liv med kage.
https://imgix.seoghoer.dk/liv-martine.jpg

Liv Martine vandt konkurrencen i bageteltet i 2015. (Foto: Dan Mariegaard)

Men sygdommen har betydet, at hun har måttte tænke nyt i forhold til den altopslugende interesse for bagværk, og det kan du snart få syn for. - Da jeg fik min diagnose for 3 år var jeg fast besluttet på, at min sygdom ikke måtte og skulle sætte en stoppe for skønne kager i mit – og andres – liv. Det er resulteret bogen “Skønne kager & Søde sager – med mindre sukker”, som udkommer d. 6. september. Bogen er et opslagsværk, hvor du kan skabe de bedste sukkerreducerede opskrifter, som er mindst lige så lækre, sjove og smukke som dem med sukker. Det er mit første lille skridt i det her nye kapitel for mig, og det er SÅ vildt!, skriver Liv Martine.

For tre måneder siden afslørede hun endnu en hemmelighed - Liv Martine skal giftes. Det afslørede hun på Instagram, hvor hun lagde flere billeder op af sin smukke ring.

- Jeg har forresten holdt på en ret så stor hemmelighed. Mads har stillet mig spørgsmålet over dem alle på den smukkeste, mest elegante og personlige måde!! Svaret var klart!! JA JA OG JA! Næste år bliver jeg et navn rigere for vi skal sgu giftes, skrev hun til billederne.

Den kommende bagebog er Liv Martines anden bogudgivelse, efter at hun sidste år udgav bogen "Kagetid".

Sponsoreret indhold