Basim ligger nummer 1, men...
Basim er nået rigtig langt, siden han første gang kom i søgelyset som X Factor-deltager i 2008.
For selvom han ikke havde den store succes som Danmarks repræsentant ved Eurovision i 2014, har han nu skrevet to af sangene til det japanske boyband Generation's nye album "Speedster", der topper de japanske salgslister i øjeblikket.
Margrethe Koytu: Derfor vidste jeg ikke, at Basim optrådte i Eurovision
Basim i 2008, da han medvirkede i "X Factor". Foto: All Over
Og Basims eventyr på den anden side af jorden har kastet en del opmærksomhed af sig fra de danske medier, herunder DR, der har talt med ham.
- Jeg er vildt glad for at have to sange med på et album, der allerede på første uge er gået nummer ét på et af verdens største musikmarkeder, fortæller Basim til mediet.
Men det er åbenbart ikke alle, der jubler på vegne af den unge dansker, for på Facebook undrer han sig over den negative respons, han har mødt fra nogle sider.
- Jeg er stolt og taknemmelig over, at jeg de sidste otte år har haft muligheden for at stå op hver morgen og leve af det, jeg elsker, skriver han i et opslag på sin Facebook-væg, der har overskriften "Danmark anno 2016".
Basim får ros fra erfaren rapper
Basim nyforelsket
- Men det undrer mig, at jeg gang på gang oplever - og her taler jeg ikke blot om mig selv, men generelt - at folk kommenterer negativt, kritisk og grænseløst på historier, hvor mennesker opnår succes, og bedriften fremhæves af medierne.
Der er dog opbakning til Basim i kommentarsporet, hvor flere brugere skriver, at han skal lukke det negative ude.
- Lær at leve med det, Basim. Nogle folk er bare idioter. Som andre har skrevet, er det ren misundelse, skriver en bruger blandt andet.
/ritzau/FOKUS