Nyheder12. marts 2017

Beha afbrød TV-optagelser for sin dødssyge far

Mikkel Beha Erichsen var ved at optage "Kurs mod fjerne kyster", da hans far blev alvorligt syg
https://imgix.seoghoer.dk/media/478859e852e74298b06616a123d43932.jpg
 (Foto: All Over)

Sidste sommer fik Mikkel Behas far Troels Kløvedal konstateret sygdommen ALS. På det tidspunkt var Mikkel Beha og resten af familien dog i gang med at optage den nye sæson af "Kurs mod fjerne kyster".

Inden diagnosen havde Troels Kløvedal haft det dårligere i længere tid, og det fik Mikkel Beha til at afbryde optagelserne, der var i gang i Asien.

Det skriver TV 2.

- Undervejs havde vi skrevet sammen, og jeg kunne mærke, at der var noget helt galt. Vi måtte have ham undersøgt. Og så tænkte jeg, at det er sådan noget, den førstefødte er god til at tage sig af, fortæller Mikkel Beha til TV 2.

Mikkel rejste altså hjem fra optagelserne, så han kunne være sammen med sin far i den svære tid. For den berejste TV-vært, så var det dog godt at få afklaring på farens sygdom.

- Det var godt af få afklaring, men det var jo også en hård diagnose at håndtere. Det var svært at forholde sig til både at lave et tv-program, og at ens far har fået en dødelig diagnose. Nogle gange ville man ønske, tingene kom mindre massivt, siger Mikkel Beha Erichsen til TV 2.

Da Troels Kløvedal havde fået sin diagnose, rejste Mikkel Beha tilbage til Havana og optagelserne af "Kurs mod fjerne kyster".

Se billeder fra "Kurs mod fjerne kyster" i galleriet herunder

Kurs mod fjerne kyster - billeder fra TV 2 fra programmet

Sponsoreret indhold