Bendtner og Caroline: På date i Venedig
Caroline Fleming og Niklas Bendtner har været på date.
Men ikke lige henne om hjørnet på pubben i London eller for den sags skyld på Valdemars Slot på Tåsinge.
De har nemlig indset, at det ville betyde, at deres forhold ikke længere kan holdes på det private plan, siden SE og HØR i begyndelsen af november billeddokumenterede, at de to mødtes og hyggede sig sammen i Hyde Park. Forholdet mellem de to er så seriøst, at Bendtner er blevet præsenteret for baronessens børn - og er en fast del af den daglige rutine. Det viste billeder, som en dansk turist i London har knipset den 18. oktober.
Derfor har de ifølge Billed Bladet været en smuttur i Venedig, hvor de blandt andet spiste sammen på en eksklusiv restaurant tæt på Markuspladsen.
Den 34-årige baronesse og hendes 13 år yngre filejs havde "kun øje for hinanden og virkede åbenlyst forelskede", som bladet skriver.
Caroline Fleming har da heller ikke benægtet forholdet, men ønskede på det bestemteste ikke at kommentere hverken det eller turen til Venedig, da hun i begyndelsen af ugen mødte op for at gøre reklame for sit nye program på Kanal 4, "Topmodel".