Bent Fabricius-Bjerre: Min kone gør mig kreativ
Kærligheden lyser ud af Bent Fabricius.
Manden, der har givet hele nationen store romantiske melodier som ”Forelsket i København” og den berømte titelmelodi til TV-serien "Matador", tryller stadig toner frem på sit piano.
Og det er ikke mindst takket være inspirationen fra hans hustru Camilla Arndt, 50 år.
– Hun er jo min kone, det er jo mit liv. Hun er en inspiration for mig, fordi det er rart at have det godt. Det er en inspiration i sig selv, at man har det godt. Så bliver man glad og munter, og så bliver man kreativ, fortæller Bent Fabricius-Bjerre til SE og HØR.
Bent Fabricius-Bjerre: Stadig eftertragtet
Bent Fabricius-Bjerre har været gift to gange tidligere. Fra 1977 til 2004 var han gift med Anne Fabricius-Bjerre, mens han tidligere – i 1948 – blev gift med Harriet Dessau. De fik fire børn: Datteren Susanne og sønnerne Paul, Jan og Henrik.
Den 91-årige kan nu se frem til at fejre kobberbryllup med sin kone. Parret blev nemlig gift den 4. september 2005, så den store begivenhed nærmer sig med hastige skridt.